|
Jerslev-Sterup Idrætsforening
|
|
|
|
| |
LOVE FOR JERSLEV-STERUP IDRÆTSFORENINGS VENNER
STARTET DEN 1. APRIL 1969
§ 1.
Foreningens navn er Jerslev-Sterup Idrætsforenings Venner.
§ 2.
Foreningens formål er at støtte og virke for idrætten og hjælpe fortrinsvis de små i Jerslev-Sterup Idrætsforening (JSI).
§ 3.
Alle, der er interesseret i idræt, kan optages som medlemmer i foreningen. Medlemmer i JSI og deres husstand er automatisk medlem af foreningen.
§ 4.
Medlemskab af foreningen er gratis.
§ 5.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, valgt uden for JSI, som vælges for 2 år ad gangen, henholdsvis 3-4 afgår. 1-2 suppleanter og 2 regnskabskontrollanter, som vælges for 1 år ad gangen. Bestyrelsen vælger sin formand, næstformand og kasserer.
§ 6.
Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 7.
Generalforsamlingen er højeste myndighed. Paragraf-ændringer skal vedtages på generalforsamlingen.
§ 8.
Generalforsamlingen holdes hvert år i februar eller marts måned. Den skal indvarsles senest 8 dage før. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i
hænde senest 3 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingens punkter er følgende:
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning.
- Regnskab.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelse inkl. suppleanter og regnskabskontrollanter.
- Eventuelt.
§ 9.
Medlemmer af foreningen har stemmeret på JSI’s generalforsamling og omvendt.
§ 10.
Til foreningens opløsning kræves mindst 90 % af de fremmødte medlemmers stemmer. Ved anden generalforsamling almindeligt flertal.
§ 11.
Ved opløsning af foreningen, tilfalder eventuelle formue JSI.
Således ændret og vedtaget på generalforsamlingen, afholdt d.28.februar 2019 i klubhuset, Anlægsvej, Jerslev |
|
| | |
|
|
|