Velkommen til Body and Mind.
Timerne vil tage udgangspunkt i Hatha yoga, som er den traditionelle yogaform, hvor man har fokus på 1 øvelse ad gangen, men der vil også være øvelser med flow og styrke, så pulsen kommer op og vi bliver stærkere. Alle timer sluttes af med en dejlig meditation.
Yogaen er godt for både din fysiske og mentale sundhed og du vil i forløbet komme til at arbejde med øvelser som reducerer stress, træthed, ondt i ryggen, spændinger, søvnbesvær og livsstilssygdomme.
Vi skal ved hjælp af vejrtrækningen lære at koncentrere os, skabe fokus og give kroppen ny energi.
Vi vil igennem yogaen skabe modstandskraft og indre ro/balance og vi vil øge bevidstheden om os selv, vores krop og tanker og på den måde opleve nærvær, kærlighed og omsorg for os selv og andre.
Body and Mind er for alle, som gerne vil gøre noget godt for sig selv, både fysisk og mentalt eller bare er nysgerrige på hvad yoga er.
Undervisningen foregår i et roligt tempo, så alle kan være med.
Du skal selv medbringe et tæppe og evt. en varm trøje/strømper. Der er måtter, yogablokke og stropper, men du må naturligvis gerne medbringe dit eget udstyr. Har du spørgsmål eller særlige hensyn så kontakt mig gerne på info@dorthehoppe.dk
SparV hallen, Sdr. Ringgade 83
Tirsdage kl.18.15-19.30
Uge 37-12
Pris: 500 kr
OBS. Sidste gang inden jul er uge 51, opstart igen i uge 1.
Instruktør: Dorthe Hoppe, Tlf.: 21 62 76 29
Husk: at sætte flueben ved, at du vil modtage nyhedsbrev fra JSI Motion. Ellers modtager du ikke eventuelle aflysninger eller anden vigtig information fra holdet eller JSI Motion.
Husk: Giv instruktøren besked, hvis du ikke vil fotograferes, filmes eller at disse ikke må bruges på Facebook.
|